Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv

Miljø- og fødevareministeriet har i disse dage udsendt høring om den nye 400 kv-forbindelse fra Endrup til Grænsen, hvor ansøgeren Energi-Net roser forbindelse for at give mange positive økonomiske gevinster.

Men hvad med alle konsekvenser det vil betyde for alle lodsejere og andre som har sin daglige gang ved de nye kæmpemaster?

Jeg frygter, at der skjules noget omkring de helbredsmæssige gener, da det formentlig ikke er ufarligt at bo så tæt på de høje el-master med de spændinger det vil give. Hvorfor skriver man ikke noget om det på Energinets webside?

Hvad med mobildækningen – det bør også komme frem, da jeg mener at de spændinger som de store el-kabler i luften vil give også vil medføre at mobildækningen bliver meget dårligt, og den er i forvejen meget ringe i Rørkær.

Jeg frygter at husene i Rørkær og Sæd bliver usælgelige hvis vi bliver omgivet af de høje el-master rundt om vores to landsbyer.

Sidst men ikke mindst så vil det også betyde en hel del for områdets naturbestand. Vi kan jo bare se hvordan gæs har ændret adfærd efter at de store tyske vindmøller kom. Tidligere var der ikke sammen antal rundt om Rørkær om efteråret før de store tyske vindmøller. De høje el-master vil også være med til at ødelægge endnu mere af vores naturskønne område efter vi blev påduttet de store vindmøller sidste efterår syd for Rørkær.

Det er en ommer Energinet

malchow-neg.png
Social entrepréneur & blogger
med fokus på handicapforhold
og handicaptilgængelighed.
© 2020, Søren Malchow

Kontakt Info

Mobil 6089 6379       redaktion@malchow.dk

Search